ESTVAD & RØNBJERG

 

TÆT PÅ

Ja, vi bor lidt ude på landet. Og vi nyder, at der er god plads. Men vi nyder også, at der er en stribe af større byer inden for rækkevidde. I en radius af ca. 45 km ligger både Holstebro, Struer, Vinderup, Nykøbing Mors, Viborg og Herning.

 

Og så bor vi nærmest i Skives forhave med kun 9 km til bymidten.

 

Han havde ret, H. C. Andersen, da han påstod: ”Heden, ja, man tror det næppe ..”, for det kan være svært at fortælle andre om de oplevelser, der venter en på en tur over heden. Og derfor passer H. C. Andersens råd også nu: ”… men kom selv, besé den lidt”!

 

Ud over heden har vi lige uden for døren både søer, ådal, plantage og den store Hvidemose, som alt sammen indbyder til vandreture og oplevelser.

Pragtfuld natur

 

MANGE AKTIVITETER

Som det fremgår af denne webside, har vi en stribe af foreninger i Estvad-Rønbjerg, som står bag aktiviteter i årets løb. Byfesten i august er et af højdepunkterne med masser af aktiviteter.

 

Vores julefællesspisning i skolens hal og Sankt Hans-festen ved Forsamlingshuset er også årlige ”fyrtårne” – og så er der mange, vi ikke har nævnt.

 

”Rønbjerg-Xpressen” er vores lokale blad. Den er en vigtig brik af det store puslespil, som livet i Estvad-Rønbjerg er.

 

Redaktionsudvalget kan koordinere foreningernes aktiviteter, og avisen indeholder kalendere, både over perioden frem til næste udgave og en ugekalender over faste aktiviteter. Og den hænger fremme i rigtig mange hjem!

 

Når der er brug for at reklamere for et eller andet, indsamle tilmeldinger eller lignende, er Torvet stedet. Her finder du også stenen med navnene på de ildsjæle, der har modtaget Rønbjerg-Prisen gennem årene.

STÆRKT SAMARBEJDE

HUSK !

VI LIGGER LIGE OP AD DEN SKØNNE NATURPARK
FLYNDERSØ - SØNDER LEM VIG